`

Efter kapitel 2: Teater-sangleg

Til eventyret Krystalbolden

Del af undervisningsmateriale tilknyttet bogen Tudsen Tue af Anette Wilhjelm Jahn, Forlaget Silhuet. Materialet er produceret af bogens forfatter.

Om teater-sanglegen Prinsessen forstår et kvæk

Fotos fra en workshop med Børnehuset Karlsvognen.

Fotos fra en workshop med Børnehuset Karlsvognen.

”Prinsessen forstår et kvæk” er en teater-sangleg på 12 vers, som genfortæller bogens eventyr Krystalbolden i sin helhed. Teater-sanglegen kan bruges til at dramatisere hele eventyrets handling sammen med børnene, hvor de på skift øver sig i at spille alle roller i cirklens midte. Samtidig er alle hele tiden med i historien ude i cirklen.

Det er derfor vigtigt, at der blandt de voksne vælges en fordanser, som laver fagter, som børnene kan efterligne. Tydelige fagter er med til at samle gruppen og gøre eventyret kropsligt. Og for at hjælpe fordanseren, så er der en anden kollega, som går med sangteksten i hånden og hjælper fordanseren med at huske teksten.

Teater-sanglege styrker i den grad fællesskabet i gruppen.

GEIR1209_Cirklen ligger ned skåret Tiny.jpg
GEIR0311_3 slag Tiny.jpg
GEIR1186_Tudse i cirkel 4 skåret B Tiny.jpg
 

Prinsessen forstår et kvæk

Mel: Tre små soldater. Tekst: Anette Wilhjelm Jahn og Karen Rommerdahl, 2016                                                                              

Der vælges først tre skuespillere: En prinsesse, en skrubtudse og en konge. Måske får de hvert sit eventyrslag på. De kommer først ind i cirklen, når der bliver sunget om dem. De andre elever står i en cirkel sammen med en voksen fordanser. Start med at tage hinanden i hænderne og gå rundt i cirklen og syng ”Tra-la-la” på melodien. Dermed skabes cirklen. 

Den voksne fordanser står ude i cirklen og laver sangens bevægelser. Eleverne ude i cirklen følger den voksne. Og mellem versene fortæller den voksne fordanser de tre børneskuespillere, hvad de nu skal. Når eleverne har lært sangen, kan den voksne også stoppe op og spørge: ”Hvad skete der så i historien?”.

Jeg har kaldt det for en teater-sangleg, fordi eleverne og børnehavebørn ofte bagefter siger, at vi har lavet teater.

 

1. Prinsessen på slottet, hun leged´ med krystalbold /:

Kvak kvak kvak kvak

(Prinsessen kommer ind i cirklen med sin bold)

 

2. Bolden den hopped´ men sank nu ned i brønden /:

(Prinsessen græder)

 

3. Tudsen han kvækked´: Skal vi to være venner? /:

(Tudsen hopper ind til prinsessen)

 

4. Tudsen han dykked, kom op igen med bolden /:

(Tudsen svømmer)

 

5. Prinsessen løb hjemad og glemte alt om tudsen /:

(Prinsessen snupper bolden og løber ud af cirklen. Børnene i cirklen tager hinanden i hånden og løber rundt i cirklen)

 

6. Oppe på slottet, der holdt man fornem middag /:

(Kongen kommer ind sammen med prinsessen og spiser. Børnene i cirklen spiser fornemt til middag)

 

7. (3 bank i gulvet + 1 slag som lyttepause +) – Hvad var det dog, de hørte? /:

(Tudsen banker i gulvet. Børnene i cirklen ligger på maven og banker og lytter)

 

8. Kongen blev vred: Man skal holde, hvad man lover! /:

 

9. Prinsessen tog tudsen og kasted´ den mod væggen /:

(Børnene i cirklen tager hinanden i hænderne og danner en væg rundt om prinsessen. Hun skubber tudsen hen mod væggen. Forsigtigt, det er bare noget vi leger.)

 

10. Prinsessen tog tudsen og nussed´ den på ryggen /:

(Prinsessen og tudsen lægger sig, hun putter og nusser tudsen)

 

11. Sådan blev tudsen forvandlet til en kronprins /:

(Prinsessen og prinsen springer op og danser rundt med hinanden i hænderne. Børnene i cirklen har hinanden i hænderne 2 og 2 og danser rundt)

 

12. Oppe på slottet, der blev der fest og glæde. /:

(Nu danser også kongen med prinsessen og prinsen, cirklen danser i rundkreds igen

 

 

Mulighed for forfatterbesøg

Er I interesseret i et forfatterbesøg, så kontakt Måle Fortælleteater. Der vil være mulighed for at søge om støtte til honorar hos Statens kunstfond. Det kan søges af skoler, biblioteker, daginstitutioner, ungdomsuddannelser og af private arrangører. Der er ansøgningsfrist i august og februar.